Vidnesbyrd fra Ubora Ministries

Orla Møller står sammen med Ruth og hendes datter Daina uden for Ubora-kirken i Mombasa.

Ruth fandt vej til kirken og fandt mening i livet

 

Ruth var 21 år og gravid, da hun blev forladt af sin kæreste. Hun stod nu i samme situation som så mange unge kvinder i byen – enlig med børn, og foran hende stod en usikker fremtid med en kamp for at tjene til dagen og vejen.


”Livet havde lært mig at passe på og ikke lade nogen komme for tæt på,” fortæller Ruth. ”Når vi som mennesker savner ægte kærlighed og ikke kan finde det, gør vi dumme ting og kommer i stedet til at gøre hinanden ondt. Jeg har lærte hurtigt at være mistænksom. Selv præster og kirker var ikke til at stole på, havde vi lært af erfaring.”


Da Robert Nzapa i 2021 begyndte kirkebyggeriet til Ubora Ministries menigheden i det nordøstlige Mombasa, stødte han og Ruth på hinanden. Hun har en baggrund i hotelbranchen, og var på det tidspunkt husholderske i en etageejendom ikke så langt fra kirkens grund.


”Pastor Robert hilste så hjerteligt på mig, at man skulle tro vi havde kendt hinanden længe,” husker Ruth. ”Han opfordrede mig til at komme med i kirke, eller til et møde eller en komsammen. Hvis ikke jeg kom, så spurgte han næste dag, hvor jeg blev af. Og sådan blev han ved med at spørge mig. Til sidst gav jeg efter og kom med, for jeg vidste, han ville plage mig indtil jeg dukkede op,” siger Ruth med sit smittende grin.

”Kirken var på det tidspunkt kun et stålstillads med tag,” fortæller Ruth. ”Vi var knap 10 til mødet, men da jeg hørte præsten tale og mærkede gruppens kærlighed, var det som om et slør blev løftet af mig.”


”Betingelsesløs venlighed og kærlighed var ikke noget, jeg var vant til. Så jeg oplevede, at fællesskabet og den ægte omsorg havde en lægende virkning på mig. Vi blev undervist i Guds tilgivelse, i at vise hinanden kærlighed og tjene og respektere hinanden. Før i tiden kunne jeg være ret vred og respektløs overfor folk, der irriterede mig. Men jeg har bedt Gud om mere mildhed, og med tiden bærer det frugt. Folk fra min omgangskreds har bemærket forandringen, og synes, jeg er blevet gladere og mere fri. Det er som om, jeg har startet på et nyt kapitel i mit liv.”


Gode råd om økonomi og budget

”Jeg må indrømme, at jeg ikke havde så godt styr på de få penge, jeg havde; så pastor Robert underviste mig i at budgettere og sørge for, at der er penge til overs til opsparing og også til at give til Guds Rige. Han er jo tidligere forretningsmand, så han har også givet tips og forretningsideer, og han har opmuntret mig til at rejse mig og prøve igen, hvis mine initiativer ikke lykkes i første omgang.”


”På et tidspunkt mødte jeg Zipporah, en midaldrende kvinde, der også var alene med sine fire børn og et barnebarn. Hun havde brug for et arbejde, og jeg sørgede for, at hun fik arbejde der, hvor jeg var ansat. Hun var ret langt nede, ensom, i økonomiske vanskeligheder og også tit syg. Jeg inviterede hende med i kirke, men hun havde ikke megen tillid til præster. Jeg fortalte hende, at denne kirke var anderledes. Den 25. december uddelte vi madposer til de hårdest ramte i kirken. Jeg opfordrede Zipporah til at komme og få en pose, så hun havde lidt at fejre jul med. Hun var frygteligt syg, men dukkede op alligevel; hun mærkede omsorgen og fik en pose madvarer med hjem. Siden har hun været blandt de mest trofaste i kirken. Hun har også oplevet den samme livsforvandling, som jeg oplevede!”


”Vi er så taknemmelige for pastor Robert og hans kone Jeanins hårde arbejde og gavmildhed. Hvis han ikke var dukket op og havde plaget mig sådan, ville jeg aldrig have oplevet Guds godhed og nåde på den måde,” slutter Ruth og giver sin 5-årige datter Daina et kærligt klem.